om mennsker

Daemon vil jeg gerne anbefale. Det er en forestilling som er dynamisk og med interessante skuespilpræstationer. Afsæt i den antikke Grækenland er synligt i de karakterer der spiller i historien, og de komplicerede relationer i mellem dem. Det er dog ikke den antikke litteratur, der bliver hyldet her. Det mytologiske helte er mere forvirrede og fortvivlede end mægtige, mere vulgære end sensuelle. De ligner almindelige mennesker, som godt kan ses som et styrke af denne fortolkning. De forskellige personer i skuespil er, synket så lavt i eksempelvis narcissisme, ynkelighed , at det ofte vækker salver af grin. Det er spørgsmål om personlige præferencer, om man godt kan lide den form for skuespil, hvor de komiske elementer bruges til at fange publikums opmærksomhed. De dramatiske øjeblikke er ofte markeret med råbende replikker, og det er lidt ærgerligt at det er den hyppigste udtryksmåde i denne forbindelse. Men generelt var det en forestilling med flow, ofte ægte følelser som var bevægende og mange referencer til vores moderne virkelighed, med kaotiske familie forhold, blandede nationaliteter, konflikter som bunder i glemte årsager.