Rovdyr- Det handler om overlevelse
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen Rovdyr tager os med på en rejse ind i en tilsyneladende almindelig familie, men lige under overfladen lurer hemmelighederne.
Skuespillet handler om søstrene Nanna og Josephine hvis far ligger for døden. Storesøster Nanna har passet på faren igennem hele forløbet, og er meget pligtopfyldende. Hun har stået i skyggen for lillesøster Josephine, der under opvæksten var farens favorit og ofte blev taget med på ture i zoologisk have. Nu læser Josephine psykologi og har sjældent tid til at besøge familien. Der er en afstand mellem de to søstre, og som stykket skrider frem bliver denne afstand større, og de mørke hemmeligheder i familien afsløres. På sidelinjen står faster Tove, der har passet på pigerne efter deres mors død. Som publikum får man indtryk af, at hun er misundelig på sin bror, og egentligt gerne vil anerkendes for der store arbejde hun har lagt i af passe børn og hus. Hun vil bare gerne være en del af familien, men der er en distance mellem hende og pigerne.
De 4 skuespillere gør det rigtig fint, og jeg var godt underholdt i de 90 minutter forestillingen varede. Stykket spiller på mange følelser, da jeg flere gange grinede højt, og andre gange virkelig følte med personerne på scenen.
Jeg kan helt klart anbefale, at du skynder dig at købe en billet til Rovdyr.