Jagten på kornmoren

Undertiden skal man som anmelder huske sig selv på at vurdere en forestilling på dens egne præmisser. Således var det også, da jeg, ene mand på 41 år, besøgte Riddersalen for at se årets julestykke, De underjordiske. Stykket er rettet mod børnefamilier – således skriver de selv, at stykket egner sig fra 6 år og opefter, så når jeg nok ikke var den mest begejstrede publikummer til stede, måtte jeg huske mig på, at jeg heller ikke var kernepublikummet.

Det er tydeligt, at man på Riddersalen ønsker at lave teater i øjenhøjde – og det lykkes de med. Skuespillerne er i salen, når publikum kommer ind, og de er med til at vise på plads. Ligeledes er tre-mandsorkesteret i gang, allerede inden forestillingen er i gang. Det er stemningssættende, og man føler sig i hyggelige og trygge rammer fra starten.

Scenografien var for mig, som besøgte stedet for første gang, en positiv oplevelse. Stykket starter med en meget skrabet scenografi, som sammen med orkesterets meget traditionelle instrumenter giver et indtryk af noget lidt gammeldags – men jeg skal love for, at de ruller sig ud i løbet af forestillingen. Der bliver skabt mange virkelig spændende og spektakulære universer undervejs i forestillingen – hvilket også understøttes af kostumerne. Også her er der virkelig tænkt kreativt, og især et sted i forestillingen – hvor skal ikke røbes her – er der virkelig tænkt overraskende og kreativt.

Selve historien er for mig at se ikke så meget kød på, og der er nogle sekvenser, som for mig virker lidt overflødige. Især er der nogle samtaler mellem nogle dyr, som jeg ikke synes bidrager til historien, og måske kunne være skåret væk. Det havde muligvis også gjort, at stampublikummet, børnene, ikke nåede at blive så rastløse, som jeg oplevede at en del af dem gjorde. Cirka 1½ time, afbrudt cirka midtvejs af en pause, er immervæk noget af en mundfuld for de små, så havde man skåret 10 minutters tid, var forestillingen blevet endnu skarpere.

Når jeg med store ører efter forestillingen prøvede at opfange, hvad børnene sagde om forestillingen, virkede de dog til at have været godt underholdt, så derfor anerkender jeg, som skrevet i starten, at den må bedømmes ud fra lidt andre kriterier end min voksne smag. Derfor bliver den endelige bedømmelse i den høje ende.