Den stumme scene

Stumfilm, med slapstick, falde på halen og forfølgelses løb i staccato rytme, med klaverbokser og mellem-tekster, er oldefars cinematograf.

Tåstrupteatret har fået den ide, at genopleve ”den stumme scene”. Ikke nok med det, man blander effektivt de levende billeder med aktive skuespillere på scenen.
Et mix, hvor skuespillerne farer ind og ud af den filmede bagprojektion. En teknik som ikke mindst det tjekkiske Laterna Magica skabte og perfektionerede i 60erne i Prag.

Mindre kan også gøre det.

Mack Sennett farcens grundelementer fra 20erne er her udgangspunktet. Arketyperne, de forelskede (der ikke må få hinanden), politibetjenten efter straffefangen, i striber med fangenummer på maven, den skrappe kone med kagerullen... og så fuld fart der ud af. Konstant ledsaget af det livligt animerende opretstående pianos rytmer - og muntre korte forklarende mellemtekster.

En times nostalgisk sort/hvid leg med filmens fortid. Et sjovt lille show, der imponerer med sin teknik og sit tempo. Flot iscenesat af Torkild Lindebjerg og Niels Grønne.

Ikke et (ondt) ord. Uforpligtigende – og hurtigt glemt.