Amatørteater med sjæl

Forventningerne var uklare ved indtagelse af pladserne foran den dekorative udendørsscene.
Omkring os blev pladserne langsomt besat af teatergængere, hvis erfaring med Nyborg Voldspil afspejledes i mængden af medbragte accessories. Jo tykkere stolehynde, og jo flere klingende kaffekop-lyde fra muleposerne - jo oftere gættede vi på, at man før har haft plads på plastikstolene.

Forestillingen kom fra start med et brag; skuespillere og ensemble indtog scenens fulde bredde med samhørige sangstemmer.
Det bemærkes hurtigt, at scenografi-skifte er enormt velkoordinerede og effektive. Scenen er bygget virkelig funktionelt, og tilskuerne tages let med på rejsen fra Danmark til Spanien.

Alt imens sceneskift finder sted, kan man følge forskellige rollers små karaktertræk udspille sig forrest på scenen. En lille lommelærke sniges frem bag en palme, ansigtstræk der ændrer sig; alt sammen små handlinger, der er med til at tage fokus fra det fysiske sceneskift, men samtidig bidrager til en bedre forståelse af personerne.

“Ræk mig din hånd” sender publikum til pause, efter en første akt med svingende, enkeltstående vocal performance.

Anden akt slår krølle på flere sideløbende handlinger, som giver anledning til flere udbrud af “aaarrrhhhh” blandt flere gæster omkring os. Skulle man have pauset forestillingen i et stillbillede, ville det have været som at slå op på en tilfældig side i en “find Holger-bog” hvor man søger at have fokus, men alligevel bliver draget til forskellige handlinger i hvert hjørne af siden; hver rolle har en historie, sangene har en historie, og det hele skal gå op i en højere enhed.
Flere store stemmer, især blandt kvinderne, satte sit præg på forestillingen. Frederiks rolle, spillet af Rune Ting Gaard, fik i den forbindelse alt for lidt solo-sang-tid - hans stemme skar igennem blandt mændenes, og kunne sagtens have klaret endnu en solo.

“Den højere enhed” findes i forestillingens koreografi. Den var vild - kreativ - eksperimenterende, og eksplosiv. Det har med stor tydelighed krævet mange timers træning på de skrå brædder, af alle deltagere.
Kæmpe cadeau til tidligere medvirkende, Maria Kronborg, for en gennemført og sjov koreografi.

Nyborg Voldspil leverer amatørteater med gennemslagskraft, sjæl, humor og professionalisme. De medvirkende har en fest på scenen, og det skinner igennem, helt ned til bagerste plastikstol.