I DAG:
Anbefaling - Scene

Gennemarbejdet og æstetisk kedsommelighed

Jesus Christ Superstar anbefalet af Asta Augusta Lind
23. april 2017
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jesus Christ Superstar på Århus Teater er på alle måder en flot forestilling. Scenevæggene, der både fungerer som klatrevæg, tilskuerpladser, siddeafsats og lysinstallation er noget af det mest kreative og flotte jeg har set længe. Herodes' store guldkappe som brusede ned af bagscenen som et vandfald, var også et æstetisk smukt øjeblik.

Desværre var forestillingen ikke lige så rørerende og engagerende som scenografien. De danske oversættelser af sangene fungerede ikke særlig godt og enkelte steder var det svært at høre teksten.
Skuespillerne sang godt, men der blev ikke formidlet mange ægte følelser eller tilføjet noget til fortællingerne vi allerede kender om Jesus og hans disciple.

Enkelte sekvenser fungerer rigtig godt (f.eks. Jesus' møde med de syge og hjemløse), men der er også andre sekvenser, som er ren comic relief og forstyrrer fordybelsen (specielt Kong Herodes, men også til en vis grad den meget ekstreme disco-/eurovisionscene).

Alt i alt et stykke som ikke rører meget hverken på følelserne eller historierne, men som trods alt er flot og seriøst lavet.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
OBSESSED
Spilleperiode 18. maj - 1. jun
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj