Dobbeltforestilling med en yetilignende køleskabsbeboer og funklende sølvstjerne

Part II + III

Begge vil de os noget, men hvad forbliver usikkert.

I første stykke lever hovedpersonen vandrende mellem sit akvarium og køleskab, mens livet går forbi. I en blanding af engelsk og dansk harceleres over kærligheden, eller hvor man er endt. Det opleves abrupt, brudstykket sammen, så jeg bliver i tvivl: Er kærlighed - til det intense skuespil, karakteropbygningen, livsbetragtningerne - nok, når vi ikke får en handling, et mål, en hjem-ud-hjem eller en dramatisk udvikling af begivenhederne? Stilstand er spændende, men forelskelsen udebliver.

I andet stykke spilles der fysisk lidt tættere på publikum, uden at det bliver intenst. Det er sådan lidt høhø, og vi sidder og venter på, der skal ske noget - vis os! I monologer gælder show, don’t tell altså stadig, og fascinationen over lyset, der glimter, livemusikken der spiller fantastisk og bevægelsernes skygger får os ikke op på det høje C, selvom udførelsen er prof. Teksten er i vildrede. Vi er uafklarede uden pointe. Hvor skal vi hen, Teater Får302? Forhåbentlig bliver sløret løftet, når alle fem akter af denne antologi er åbenbaret.