Et helt unikt juleshow

I samarbejde med Marie Nikazm Bakken iscenesætter teatertruppen by Proxy her det originale stykke ”Lugten af Andre” på Teater Momentum.

Teatersalen på Momentum er i dagens anledning pænt pyntet op til jul. Publikum sidder ved borde i salen, dækket med fine juleduge og levende lys, mens julemusikken spiller blidt i baggrunden. En kvinde iklædt rensdyrkostume sidder i hjørnet og strikker, mens loftet glitrer med de mange julestjerner og lys. Selve scenen består af en smal terrasse omkransende en 2-etagers husfacade a la julemandens hus, med en del vinduer der senere vil vise sig centrale for showet. Jeg bruger betegnelsen ”show” frem for ”stykke”, da det i det hele taget er mere passende til dette ”juleshow”.

Publikum indtager deres pladser. Juleidyllen brydes idet 4 rødklædte oompa-loompa lignende unge mænd (og en kvinde) træder ind i rummet, i en energisk julemedley. Der danses og synges, ikke altid lige rent eller synkront, men humøret og selvtilliden er høj. Det står klart at der ikke efterstræbes en Reumert med dette stykke, men det er sjovt, underholdende, lidt fjollet, og drastisk anderledes fra noget andet denne anmelder har oplevet.

Marthe Sofie Løkeland Eide og Heiki Eero Riipinen agerer værter for dette juleshow, og deres charmerende norske accent giver et karismatisk førstehåndsindtryk, da de skyder showet rigtig i gang.

Selve showet er utrolig mærkeligt, og det er ikke altid lige nemt at følge ”historien”, humoren er ofte utrolig plat og utrolig sort, men alt i alt fungerer det faktisk meget godt, og responsen fra publikum er ganske udmærket. Der er nogle få elementer der spilles lidt for længe ud, bl.a. en Ebenezer Scrooge karakter der ikke rigtig indtjente den forventede latter, men dog var et længerevarende element.

Hvis jeg skal fremhæve én skuespiller – og det skal jeg – må det være David Jensen, som imponerer med hans ”Birthe” karakter. Birthe er gæsteansvarlig/publikumsansvarlig, og er ude blandt publikum. David har fremragende komedisk timing, og har altid styr på ”temperaturen blandt publikum”, sagt med Birthes ord. Han er karismatisk, og hans gengivelse af ”den lille pige med svovlstikkerne” stikker også positivt ud som mave-krampende morsom sort humor, på trods af den åbenlyse plathed.

Med Anders Firing Aardal’s gengivelse af den ensomme James Price bliver humoren for alvor sort, og igen fungerer det glimrende.

Humoren i showet er meget mørk og plat, og jeg er sikker på at mange vil opleve det som humorforladt. Jeg er dog også sikker på at mindst ligeså mange vil få en helt fantastisk aften ud af det. Om du er i den ene grøft eller den anden, vil jeg dog garantere at du ikke kommer til at kede dig.

Jeg ærgrer mig dog lidt over slutningen, der føltes løsrevet og distanceret fra resten af stykket. Det er en overdrevet mærkelig slutning, også i forhold til resten af stykket. Hvis der var en dybere mening med det, så fangede jeg den ikke. I stedet ærgrede jeg mig lidt over at den julestemning showet havde opbygget over den sidste time, røg ud af vinduet til fordel for noget mere abstrakt, mørkt og forvirrende

Alt i alt et rigtig fint stykke der ikke tager sig selv for seriøst. Et forfriskende pust denne teatersæson, fyldt med charmerende skuespillere, latterfyldte scener, og masser af julestemning. Det var ikke alting der fungerede lige godt, men der blev skabt en god stemning, og man var underholdt gevaldigt hele vejen igennem – og hvis ikke det må være det vigtigste parameter, hvad så?