Flexi-insecurity

1 time og 10 min.
Jeg kan anbefale stykket. Det er ikke uden humor. Er den sort?
En politisk forestilling med bid i. Samfundskritisk. Holdningsmæssigt er forestillingen ikke for venstrefolk, men mest for folk til venstre.

Med udgangspunkt i de nyere – og efterhånden almindeligt accepterede? - former for ansættelse på arbejdsmarkedet viser dette lærestykke bagsiden af et samfund, hvor respekt og rettigheder for enkeltindividet er smuldrende på bekostning af større råderum for de herskende.
Flexicurity. Denne roste, danske model (daglejermodel) bliver i forestillingen kørt ud i sine fjerne ansættelsesmuligheder. Flexibility'en er grænseløs; security'en bundløs. Derfor:

Hellere MISBRUGT frem for slet IKKE BRUGT! – ellers kommer du ikke ind på arbejdsmarkedet.

For mig er ”De danser alene” er et lærestykke om et samfund i opløsning til fremme for egocentrismen.

De medvirkende gør det godt; engageret og professionelt. Scenografien er simpel men ok; sort/hvid. Manuskriptet - det har jeg gjort rede for.