I DAG:
Anbefaling - Scene

Skæbnenatten

Krøyers yderste nat anbefalet af Jette Malling
18. marts 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er de helt store og voldsomme følelser, man bliver hvirvlet ind i, i forestillingen "Krøyers yderste nat" - følelser, som altid har været et livsvilkår i ethvert menneskes liv.
Derfor er stykket også relevant og vedkommende teater - og det vil det være fremover.
Handlingen er henlagt til juleaften, den aften i året, hvor meget står på spil i mange familier.
Det gør det også hos Krøyers, og her er det ikke mindre end tre menneskers fremtidige skæbne og lykke, der er i spil - og bliver spillet om.
Scenen er sat. Stormen raser både ude og inde, og som et lykkehjul drejer scenen snart den ene vej, snart den modsatte. Hvem vinder? Hvem taber? Er der en vinder, eller taber de alle tre?
Preben Kristensen ER Krøyer. Fuldstændig uberegnelig i sin sindsyge: snart er han barnlig, snart infam, han er ynkelig tryglende, dernæst diktatorisk bydende og udspekuleret led. Overbevisende flot præstation!
Maibritt Saerens og Kenneth M. Christensen leverer også et flot og troværdigt spil som hhv. Marie Krøyer og hendes elsker Hugo Alfvén.
"Krøyers yderste nat" er teater, når det er bedst.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb