70 min. kvindetid - på den sjove måde!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen 'Hår på den' på Teater Grob er en hylende morsom skildring af den moderne kvinde og alle de kvaler hun må stå igennem i nutidens krævende samfund. Her hersker der, uden vi tænker over det, alverdens normer og uskrevne regler som pådutter kvinden en masse krav og forventninger som hun skal leve op til. Dette sker samtidig med at vi konstant bliver mødt med ordlyden om "den danske kvinde der er så fri!" Fantastisk relevant dilemma at sætte fokus på , og jeg må indrømme at jeg personlig blev slået helt bagover ved disse 3 skuespillerinders skildring af de forskellige kvindetyper. Det var simpelthen hylende morsomt fra start til slut, samtidig med at man sad overfor 3 sindsygt modige kvinder der kastede sig ud i diverse stunts og udklædninger som ofte fik jeg mig til at tænke over mine egne grænser og ikke mindst min egen holdning til det at være kvinde i dagens danmark. Intet mindre end imponerende. Jeg følte mig meget underholdt og når man så tilmed er vidne til så dygtige aktører på scenen - ja så var den aften i høj grad en jeg vil mindes længe fremover!
Så skynd dig at tage din veninde, mor eller moster med ind og se forestillingen der stiller frem til d.12.dec. :)
Obs! Mænd er også meget velkomne - der er masser af guf for dem også (bl.a. lidt bar hud! :D )