Simpelt, dragende og en smule uforløst
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det lovede ufattelig godt, da Alfred, legemliggjort af Niels Anders Manley indtog scenen med fokus rettet mod publikum. En simpel scenografi der paradoksalt nok kun blev forstærket af den afdæmpede lyd af bølgeskvulp, dannede rammen om et trekantsdrama, hvor manden og kvindens forfald blev formidlet ud til publikum. De mange mono- og dialoger blev til tider leveret med stor overbevisning, og alligevel synes det hele en smule uforløst, desværre. Bevares, der kan ikke sættes en finger på fortolkningen, hvorfor det skal understreges, at det på mange måder er et værdigt samfundskritisk udråbstegn, og alligevel sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg manglede noget. Det er heldigvis op til den enkelte at bearbejde oplevelsen, hvorfor jeg med god samvittighed vil anbefale at se forestillingen. Hvem ved, måske jeg blot ikke fangede dybden.