I DAG:
Anbefaling - Scene

Et opfindsomt og morsomt stykke - man selv får lov at være en del af

Oprørt anbefalet af Minna Højholt
25. maj 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Holdet bag "Oprør" er fuldt af geniale idéer. Stykket er opfindsomt, kreativt og bryder fuldstændigt med den vante teatertradition.
Når man kommer ind i 'salen' og bliver mødt af skuespillere, der hilser og giver en hånden, og scenelyset er rettet mod tilskuerpladserne i stedet for scenen, giver forestillingen et løfte om en masse dejlig publikumsinddragelse og en nedbrydning af distancen mellem skuespiller og publikum. Og dette løfte bliver holdt.
Men "Oprør" har desværre ikke fundet nøglen til den helt velfungerende publikumsinddragelse, hvor skuespillerne har oprigtig opmærksomhed på tilskuerne og frihed til at bruge deres respons til at improvisere - og lade hele publikum være med til at improvisere - i stedet for at vride input ud af udvalgte tilskuere og forsøge at få disse input til at passe sammen med det, man har forberedt.
På det punkt skuffede "Oprør" en smule, men det var kun en smule. Publikumsinddragelse er altid godt, og derudover var stykket hylende morsomt - til tider lidt for fjollet - og rigtig godt fundet på. Det er ikke en oplevelse, man nogensinde har prøvet før!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb