En rejse igennem en tid med bind, sved og følelsen af at være utilstrækkelig
Vurdering:
Samlet vurdering:
Med stykket hårREJSEnde bliver man ført tilbage eller frem til teenageårene, som bliver skildret på godt og ondt. Man møder bl.a. den generte rapper Viktor, den ensomme og poetiske Asta, de bind-snakkende piger Karina og Maja og den trætte mor til to teenagere.
De to skuespillere formår at skildre det at være teenager og befinde sig i et grænseland, hvor man ikke har styr på hormonerne og omverdenen ikke forstår en. Dette gør de både godt, humoristisk og overbevisende.
Stykket er gennemgående godt og får sit budskab klart ud: Det ER svært at være teenager med en krop der forandrer sig og et hoved, der halter efter, men man er ikke alene og det er helt normalt at føle og reagere som man gør!
Det er ikke rocket science, men stykket fremstår troværdigt og man føler sig godt underholdt, så jeg giver hårREJSEnde 3 stjerner.