Fornemmelse for hud - krop ud!

Jeg må starte med at sige, at jeg synes, det er en ærgerlig titel. Unuanceret. Især når det her er en forestilling, der vil rykke ved vores fordomme og det medmenneskelige. Stemplerne behøvede ikke være så udtalte. Dernæst er det lidt ærgerligt, at to af de eneste overraskelsesmomenter afsløres gør tid. Det ene allerede i programmet og det andet af en af skuespillerne i et spørgsmål til et af de andre hold - man ser nemlig scenerne i forskellig rækkefølge, da pladsen er trang. Det forstyrrer også i starten, at den nybyggede væg er så tynd, at begivenheder på hver side spiller sammen. Det virker som om det først forsøges at integreres ved, at spilleren hos os stopper op og kigger ind mod “naboen”, og senere er det timet, så replikkerne mødes. Men andre steder altså ikke så godt arrangeret.

Når det så er sagt, er der gjort meget for stemningen og kredses for beskueren. Deltageren, om man vil. For stykket vil noget med os, og hatten af for at lade kroppene være til, selvom vores egne ikke kommer med ind i billedet. Vi ser på og forestiller os. Færre personer kunne have bragt os dybere og holdt det strammere. Men tæt på, det kommer vi, det kommer det, og det er en bedrift i sig selv. Tak for modet!

Skrab et lag af det kunstneriske, og vi er tæt på et pletskud. I dag landede balanceakten mellem dramatik og intimitet ikke helt.