Ukritisk repræsentation af kolonihistorie

Mungo Park i Allerød er opkaldt efter den skotske opdagelsesrejsende Mungo Park. Derfor opsætter teatret med mellemrum deres forestilling om Mungo Parks liv og gerninger.

Den aktuelle opsætning er den fjerde version af forestillingen om Mungo Park. Teatret er optaget af ideen om opdagelsesrejsen. Man får det indtryk, at teatret ønsker at gå i Mungo Parks fodspor.

Den skotske opdagelsesrejsende Mungo Park tager i slutningen af 1700-tallet til det vestlige Afrika. Målet er at nå frem til byen Timbuktu. Den ligger i det nuværende Mali, langt fra kysten. Dengang var det fuldstændig ukendt land for europæerne.

Mungo Park er i begyndelsen præget af idealisme og nysgerrighed og fremstilles som en mand, der vil i dialog med de fremmed, han møder. Men det ender grueligt galt. På en senere rejser slår nysgerrigheden over i frygt for de fremmede han møder. Han reagerer med barberi og imperial magt. Her formuleres et sindbillede på Europas kolonialisme.

Meget besynderligt synes forestillingen ikke at forholde sig kritisk til Europas erobring af verden. Derimod gøres flittigt brug a n-ordet, som ellers i følge Dansk Sprognævnt er udskrevet af det danske sprog. Der tilbydes et par publikummer flødeboller (som benævnes med n-ordet). De resterende flødeboller kastes mod en fortabt Mungo Park, der kæmper for sit liv på Niger-floden.

Måske er det ment ironisk?

Alligevel måtte man her tæt på 100 året for salg af den danske kolonier i Caribien kunne forvente en mere direkte og kontant stillingtagen til vores kolonihistorie og vores forhold til det afrikanske kontinent, men det sker ikke. Derimod fastholder teatret sin fascination af ideen om opdagelsesrejsen. Med til den ide hører brutalitet, død og ødelæggelse. Mungo Park i Allerød forbliver tavs om vores forhold til verden.

I sin velkomst før forestillingen forklarer teaterdirektøren, at den nye teatersal ikke er helt færdig endnu. Det betyder, at temperaturforholdene ikke er optimale. Der kan blive meget varmt i salen under forestillingen. Derfor opfordrer han publikum til at lægge overtøj i garderoben.

Som et absurd momentum kommer teatrets direktør til at sige, at der hvor vi skal hen - til Afrika. er der også meget varmt. Dette ubegribelige stigma får lov til at hænge i luften, selvom der er en del steder på kontinentet, hvor der kan være meget koldt om aftenen og natten.