Ægtefællekommunikation der brister

Forestilling af 1 ¼ times varighed. Non stop.

Flot scenografi og understøttet af god lyddesign af en passende højde.

Fremragende skuespil af først Patricia Schumann, hovedrolleindehaveren som en højtuddannet, aktiv karrierekvinde, dernæst Anders Brink Madsen, som ægtemanden og far til deres søn, men også arbejdsløs viser det sig sidenhen, og sidst Frederik Meldal Nørgaard, i rollen som prototypen på en psykiatrisk patient.

Dramaet i forestillingen er, at parrets mindreårige søn, der under en af moderens mange men korte udenlandsrejser, forsvinder på vej til en ugentlig fodsboldtræning, hvor han følges med to kammerater. Kammeraterne når frem, men ikke sønnen. At faderen, ægtemanden har besværligheder ved at fortælle, hvad der faktisk skete, det resulterer i, at den ellers klartseende og analyserende mor går i ”knude” og endda bliver midlertidigt indlagt.

Indlæggelsen var lidt langstrakt, syntes jeg, men ellers fint flow.