Langtrukken og monoton

Jeg kedede mig og sad uroligt på stolen under denne forestilling. Kirsebærhaven skal sælges.... den skal ikke sælges...det blev meget monotont og forudsigeligt hvad der skete på scenen. Scenografien interessant, men den blev aldrig rigtig brugt af skuespillerne. Tammi Øst havde et par momenter undervejs der fik mig til at grine. Efter pausen skulle der være fest og alle på scenen var klædt ud i cirkuslignende karikerede kustymer, men under dem de samme kedelige fremførelser af replikker. Det skulle være jødisk musik, men det man hører er en blanding af klezmer og balkan. Der er ingen dybde i forestillingen. Rekvisitter som miniature stole og et bord kommer frem (sandsynligvis for at lave en parallel mellem fortidens leg med dukkehuset og deres egen dukkeagtige ageren i dette kæmpe dukkehus fra fortiden), men de bliver aldrig brugt konsekvent. Tjekhov's tekster kræver dynamik på scenen, humor og karikatur (ihverfald for min smag).