Feministiske bakkesangerinder?

Når gamle klassikere kommer i nye klæder, kan der opstå magi, det gør der i glimt i forestillingen Syngepigerne på Nørrebro Teater.
Programmet til Syngepigerne lover nyfortolkninger og "bag om teksten" i forestillingen, og det opfylder teaterkoncerten med Ina Miriam Rosenbaum, Jeanette Lindbæk Birk, Signe Kærup Hjort og Laurits Emanuel.
Især Laurits Emanuel imponerer med sin store musikalitet og gode stemme, fx i Sådan en aften sku man være tyve år, hvor hans stemme og guitarspil virker upåvirket af at blive afklædt af de tre damer, mens han synger og spiller, enkelt og meget velfungerende.
Også den meget skrøbelige udgave af Køb blomster, køb blomster fungerer godt, her kom den, egentlig lidt primitive, bagvæg med et kamera, der filmede gennem et akvarium, til sin ret, med de synkende rosenblade. Pludselig blev den gamle syng-med-vise til et sørgerligt kvindeportræt, smukt fremført.
Andre gange blev det meget vulgært, det gør egentlig ikke så meget, men når scenografien, et stangdukketeater på bagvæggen, skærer, de i teksterne så elegante, antydninger ud i pap, bliver det for plat.
En aften med stor musikalitet, hvor det overrasker, hvor stærke tekster de gæve bakkesangerinder egentlig har at arbejde med.