I DAG:
Anbefaling - Scene

Er Islam en virus?

Living Dead anbefalet af Henrik Faarup
2. oktober 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen starter med at en Barbie- og Kenfigur bevæger sig monotont, nærmest robotagtigt rundt på scenen. Hushjælpen, som har en lidt mørkere hud, har samme bevægesesmønster. Sammenholdt med de sorte kontaktlinser alle tre karakterer har på, får man hurtigt et indtryk af, at zombierne har overtaget vores verden.

Historien tager dog hurtigt en drejning over på de højaktuelle udfordringer og problemstillinger, den store flygtningestrøm har på vores samfund.

Flygtningene symboliseres ved burkaklædte personer og italesætter og sammenligner islam og en virus. Historien bringer flere tanker frem, som efter nærmere refleksion kan få væmmelser frem i os alle. Jeg tænker specielt på fortællingen om at fiskene i Middelhavet der spiser af de druknede flygtninge. Når fisken efterfølgende havner på vores middagsbord, bliver vi jo næsten en form for kannibaler. Denne tanke vil sandsynligvis følge mig, næste gang jeg åbner en dåse makrel.

Stykket ender i religionskrig og afsluttes med manifesterende messesang.

Under forestillingen tilberedes der et lettere måltid, hvilket betyder at der spreder sig en liflig duft af stegte løg og fisk. Det er en ny og spænde måde hvor publikum får alle sanser i spil.

Iøvrigt vil jeg give et stort kompliment til sminkøren og den der har stået for effekterne m.v. Det er ikke mindst deres fortjeneste at forestillingen er blevet så levende.

Skuespillerpræstationerne er alle helt i top.

Jeg har under forestillingen følt stykket lidt langtrukkent men jeg mener at forestillingen samlet vipper mellem fire og fem kroner. Henset til gode skuespillerpræstationer og ikke mindst en fantastisk sminkør og scenograf runder jeg op til 5 kroner.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr