Woyzeck og alt den crazyness

Woyzeck er et festlig og vellykket gensyn med teater. Historien om Woyzeck er en ulykkelig drama om et et presset mennesket, historien om udfordrende eksistens. Det lyder mærkeligt, at sige, at jeg har grint så meget at maven gjorde ondt under denne forestilling. Teater Norkrafts fortolkning serverer en følelsesmæssig rutsjebane hvor tårer triller af morskab eller smerte. Laura Kold - hvor kan hun bare råbe smerte.
Jeg var helt betaget af stemning i Woyzeck. Historien vendt på hoved drysset med æstetik fra tysk gay pride eller kabaret, dansk lokal karneval og lidt Twin Peaks oven i. Og det spillede så godt sammen. Skuespillerne har bare gjort det fænomenalt med at bruge de midler og tage os med på en rejse der fortæller Woyzecks historie. Musikken har også haft en vigtig rolle i forestillingen. Det var smukt.Der sket så meget på scenen, at historien kunne have druknet i formen. Det menneskelige drama var dog stadig til at mærke. Alt den craziness som vi ser på scenen understøtter historien om et menneske som løber, skriger, falder, stå på hoved for at få tilværelsen til at slå til, men lykkes ikke. Det er ikke en lykkelig historie og jeg fornemmer lidt budskabet - det kan ske for os alle.
Det var så tiltrængt efter så lang tid uden live performance at se og høre historien om Woyzeck. Det var en berusende fest hvor følelser overfalder en, hvor livet kunne mærkes på godt og ondt.