Levende og passioneret

Viva la Frida kredser om Frida Kahlos liv, men med det tvist at livet beskrives gennem søsterens perspektiv. Der veksles let mellem spænding og forløsning, hvilket skaber en dynamisk fortælling.

Fortælleren skaber en scene og skuespilleren gennemspiller den og alle roller i den. Det er meget velfungerende og levende.
Visuelt er kulissen minimalistisk, hvilket giver et fokus på skuespilleren. Hermed bliver rummet også intimt.
Brugen af musik og dans bidrager positivt til stemning af Mexico.
Fokus ligger først og fremmest på Frida kahlo som menneske og kunstner, hvorfor det politiske er lagt i baggrunden, hvilket giver en mere nuanceret karakteristik af Kahlo, hvor der ofte er et forvanskende fokus på kommunisme, Trotskij osv. Som ikke yder kunstneren retfærdighed.
Eneste anke er lyden, som ikke matchede volumen fra dansen og skabte et noget uensartet udtryk.

Dog Alt i alt en vellykket, nærværende og passioneret oplevelse