I DAG:
Anbefaling - Scene

Angst, sjusser og posi

Sange fra en fribytter anbefalet af uffe stormgaard
15. september 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:

Kabaretformen har vi næsten glemt. Én skuespiller på scenen, digte og stille akkompagnement. Jesper Lohmann har taget digteren Tom Kristensen – ham med klassikeren: ”Hærværk” – under armen og fører os i en kæmpe brandert af angst, sjusser og poesi gennem værtshuse, livs-spleen og jazzet delirium.

Tom Kristensens poesi fra 20erne og 30ernes dyb af galskab og higen mod ”skibskatastrofer”, klarer ubesværet springet frem til nutidens ”finanskrise” og samtalekøkken.

Jesper Lohmann har iført sig digterkappen og flyver i sin vildskab som ”fribytter, ikke skaber” mellem nedturer, håbløs kjærlighed og skønhed.

Hvert ord af Tom Kristensen er værd at lytte til – og forestillingen kræver koncentration. Ikke alle ord får den omhu hos Lohmann, hvor ølkasser og værthus druk ofte dominerer.

Men så er stilheden der. Et enkelt ord, en sætning, står pludselig i rummet – fribytteren ”der måske ikke har en fast nok karakter til at gå i hundene”, får os til at forstå Jastraus længsel mod undergang.

En tankevækkende modig forestilling, med ekko fra fortiden, der rammer og slår hårdt – understreget af Bjarne Sahls stemnings rigtige Jazzmusik.

”Bar des Artist”, hvor Tom Kristensens længsel sejlede i whisky og ølsjatter hen mod skibskatastrofer – er for længst nedlagt.

Hans poesi lever – dog mere nuanceret end Jesper Lohmann lader ane.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DJÆVLEPROJEKTET
Spilleperiode 30. okt - 22. nov
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug