Oplevelsen skabes i manuskiptets melodi

Tartuffe er navnet på en forestilling, der lige nu og frem til d. 17. april spiller på Betty Nansen Teater. Men udover det er tartuffe også et begreb, der betyder overgangen fra det ærlige til det hykleriske.

Molières originale manuskript er spækket med rim, og man kan overveje, om replikkernes oprindelige melodi bliver udnyttet til fulde i teaterinstruktøren Milan Peschels nyfortolkning på Betty Nansen Teater.

I første del af forestillingen bliver den musikalitet, der ligger i replikkerne, i nogen grad overset. Replikkerne rimer, men selve flowet i rimenes tilstedeværelse synes at blive negligeret. Resultatet er en groft sagt monoton og fantasiløse tekstillustration.

I anden del kommer det orkester, der står placeret i scenens baggrund mere på banen, og der bliver skabt en musikalsk dimension, der skruer op for rimenes melodiske udtryk.

Min oplevelse skabes i spændingsfeltet mellem musik og replikker.

På den måde vender Milan Peschel begrebet, tartuffe, på hovedet, når første del bliver en endimensionel, hyklerisk tekstillustration, imens musikken i anden del tilføjer en vedkommende og ærlig dimension.