Tag ikke børnene med ...
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er dejligt, når kulturen rykker væk fra centrum og også får lov at boltre sig i udkanten af København - denne gang i Valby. Sketchshow.dk er en sommerrevy med Anne Vester Høyer, Bjarne Antonisen og Mads M. Nielsen. De er dygtige skuespillere og har alle gode stemmer, men for mange af teksterne lader dem i stikken - det er ikke så sjovt. Men her er rosen:
Mads gi'r den gas som toastmaster, det er ikke altid så sjovt at se folk spille fulde, men han gør det godt - og sjovt. Anne Høyer har en rigtig god revyvise - Ikke mere snaps til farmand - men jeg er i tvivl, om det er et kvalitetstegn, når man kan gætte alle rimene, før de synges?
Man kommer også til at holde af Body-Bjarne, måske fordi han dukker op så mange gange, genkendelsens glæde ...
Selvom de profilerer revyen som fræk, blev jeg alligevel helt flov på de forældres vegne, der havde taget børn med, især strudsen i "En lille bly viol" var absolut ikke for børn. "Sex" var i samme stil, utroligt sjofelt, men med en flot timing og et interessant kropssprog. Godt spillet.
Vi var til dels underholdt, der var lidt langt mellem snapsene - og så er det bestemt ikke for børn.