Nassim Soleimanpours stemme

“Tillykke! En forestilling med kulturkongen - du skal ind og se ‘Rød Kanin, Hvid Kanin’.” Fedt, tænkte jeg. Men… med Pernille Højmark? Og ovenikøbet i en eksperimenterende teaterleg? Min teaterpartner og jeg diskuterede herefter om Pernille overhovedet var i stand til at lege efter så megen TV-optræden (på Charlie). Vi var i hvert fald enige om, at vores forudindtagethed overfor hende ville komme hende til gode, da hun nu kun kunne overraske os i en lettere positiv retning.

Da dette stykke spilles med en ny skuespiller hver gang, må det siges, at skuespilleren virkelig præger teateroplevelsen. Men heri lægges også det publikum, man ser det med og den særlige stemning, der hersker eller opstår. Griber publikum ind? Eller lader man sig passivt gemme som sædvanlig. Dette stykke er ikke performance, når det er bedst, men som vi diskuterede med teaterdirektøren bagefter, så får Pernille Højmark Fans sig en overraskelse og en på opleveren, i forhold til hvad de måske forventede.

Det fungerer fremragende godt, at manuskriptforfatteren Nassim Soleimanpours stemme bliver den røde tråd, som fører publikum og skuespiller igennem stykket. Jeg savnede til tider at blive fængslet af Pernille Højmarks opførrelse, men i sidste ende overraskede hun dog til den lettere positive ende som en skuespiller, der kunne hendes håndværk.

TAK for i aften. Hvis du vil lege med, så vil jeg anbefale, at du fanger dette stykke i fremtiden. Med en ny skuespiller i hovedrollen, vil jeg gøre det samme.