Medtagende, hård og sindsoprivende

I noget der ligner et dystopisk univers møder vi en forvirret og bange kvinde. Hun er alene, men så ikke alligevel - en anden karakter, måske hendes underbevidsthed eller indre dæmoner, træder frem og gennemgår de smertelige minder, der er forsøgt fortrængt.

Depression er overskriften for dette stykke. Den indledende præsentation får en større rolle, da den bliver motiverende og opfordrende for at løse det problem der i stykket bliver bearbejdet - at savne forståelse og opmærksomhed fra omverden.
Stykket giver en autentisk følelse af hvorledes en depression kan føles, og det er klart at mærke at der er noget på spil for dem der har lavet stykket.

Stykket virker så oprigtigt og så rammende, at det er svært ikke at blive revet med af delvist de obskure begivenheder og fortællinger, men også af de fremragende skuespillerpræstationer - tilskueren bliver holdt på en hårfin grænse mellem forståelse og distance, der hele tiden vækker nysgerrighed og et begær for mere.