En hyldest til livet

Bag den storladne titel, Himmel og Jord, gemmer sig et, ja på sin vis, universelt tema: hverdagen. Det er ikke fordi stykket omstyrter vores opfattelse af verdens sammenhænge eller undersøger overnaturlige fænomener. Derimod opstiller stykket menneskelige relationer i komiske situationer for at undersøge små sociale mekanismer på hjertelig og lun vis. Stykket tendenserer med over-underspillede seksuelle ladninger til kabaret og revy men beholder en uskyldig charme og bliver ikke som sådan påtaget eller overdrevent anstrengende at se på. I musikken og i aktørernes kølige stil findes en gennemgående anerkendelse af livets og hverdagens paradokser - og disse søges (heldigvis) ikke løst - derimod må målet for forestillingen være erkendelsen af livet som det nu tager sig ud. Nærmest uden ord men med masser af krop forestilles en række genkendelige scener fra livet, og vi føler med personerne på gulvet, hver gang de må erkende, at ikke alt går op og giver mening umiddelbart. Men selv om hverdagen fremstilles skæv og svært tilgængelig, er dette uden tvivl en hyldest til livet.