Fascination af fugle og ansigter/hoveder.
Vurdering:
Samlet vurdering:
Carl Otto Hulténs samling på Jorn museet er en fin udstilling af en kunstners udvikling, der vidner om kontinuerlig søgen efter nytænkning i det kunstneriske udtryk. Ikke blot i Cobra årene var Hultén nytænkende - hele samlingen bærer præg af en søgen.
Jeg fik en grundstemning af 'ikke ro', men fandt en rød tråd eller hvad kan måske kan kalde 'en gennemgående nerve' i Hulténs fascination af fugle og ansigter/hoveder, som på den ene side var positivt i forhold til at den skabte en form for sammenhæng i udviklingen og virvaret af materialer og metoder, men på den anden side lige i overkanten (kedsommeligheden strejfede mig mod enden af udstillingen, hvor der afsluttes med et sandt bombardement af masker og fugle). Overordnet var det dog en rigtig god oplevelse at se den nyligt afdøde kunstners brug af farvepalet og kreativ fortællekunst.
Det var iø. et plus for mig at særudstillingen indleder med at vise kunstnerens atelier med et kig ind i en tidslomme.