Farverigt og fantasifuldt
Vurdering:
Samlet vurdering:
Udstillingen "The World is my skin" af Nick Cave består af 40 "Soundsuits" stillet midt i rummet på et podie og film der viser kostumerne i bevægelse.
"Soundsuit" betegner de store kostumer og lyden af dem når de er i bevægelse.
Kostumerne er helt fantastiske, i vilde farve og skøre materialer, og det er meget tydeligt, at han er inspireret af de farvestrålende karnevaller. Nick Cave er især meget fascineret af knapper, men også handsker, grene og gammelt legetøj er brugt til at skabe de store soundsuits.
Bagerst i lokalet kører en film hvor de forskellige soundsuits er i brug, og denne binder helt klart udstillingen sammen. Her vises hvordan kostumerne kan udnyttes til deres fulde, og det giver pludselig mening hvorfor det hedder et soundsuit. Her bliver det tydeligt, at Nick Cave også er performancekunstner, og at kostumerne er designet til bevægelse.
Udstillingen er helt klart et besøg værd, hvis du kan lide design med et tvist.