I DAG:
Anbefaling - Udstilling

In the Twilight Zone

TWILIGHT ZONE anbefalet af Pernille Dahl Pedersen
5. oktober 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
I udstillingen "Twilight Zone" møder du som publikum en verden af lys og mørke; af uhygge og det uforklarlige.

Fra det øjeblik du træder ind i udstillingen, konfronteres du med en stemning af uhygge, der spredes gennem udstillingen via lys og lyde.

Udstillingen er bygget op af forskellige værker i form af malerier, fotografier, videoinstallationer og skulpturer. For mig har især tre værker gjort indtryk.

Centrum i udstillingen er to store bronze edderkopper, der er en gyserfilm værdig. Værket, "Spider Couple", er skabt af Louise Bourgeois. Edderkoppernes lange ben er filtrert sammen, og jeg tør næsten ikke gå hen til dem af frygt for, at de bevæger sig. Pludselig er der fokus på min noget irrationelle frygt for de små væsner, for ville det ikke være mere rationelt at frygte dem, hvis de havde denne størrelse?

I temaet "Mellem liv og død" finder du seks fotografier af den tyske kunstner Gerhard Richter. Richter har benyttet sig af en lang eksponeringstid, så der på fotografierne er opstået spøgelseslignende skikkelser, der leder tankerne hen på gamle uhyggelige fotografier fra starten af det tyvende århundrede.


Slutteligt vil jeg fremhæve videoinstallationen "The Raft" af Bill Viola, hvor vi møder en række mennesker af forskellige alder, køn og etnicitet, der står og venter. De ænser ikke hinanden, men står alene i deres egen boble. Pludselig vælter en stor bølge (en syndflod om man vil) ind over dem. Vi konfronteres med deres angst og overraskelse igennem et stærkt lysbillede. Ved bølgens afslutning ser de pludselig hinanden, et nærvær opstår, og de står nu sammen som menneskeflok.

Jeg kan bestemt anbefale et besøg i udstillingen "Twilight Zone".
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr