I DAG:
Anbefaling - Udstilling

Spektakulær og interessant kunstudstilling, der absolut må opleves.

KURT TRAMPEDACH anbefalet af Hanne Mark Pedersen
24. september 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Udstillingen "Møder i mørket" om Kurt Trampedach befinder sig i hele kælderetagen på Kunsten i Aalborg.
Den spektakulære og interessante udstilling er sat så flot op, at allerede når man træder ind i det første rum, med view til nogle af de andre rum, bliver man dybt fascineret.
Farvevalget og belysningen i alle rummene passer i høj grad til Trampedachs dystre og mørke malerier.
Han debuterede i starten af 60'erne og malede primært malerier af sig selv, men også af sin kone. Altid malerier med ansigter og mennesket i centrum, fordi han syntes det var det mest spændende, man kunne skildre i forhold til kærlighed, glæde, angst, usikkerhed, indestængthed samt erotik.
Som 21 årig, solgte Trampedach, som den allerførste i Danmark nogensinde, sit første maleri til Statens Museum for Kunst.
I 70'erne begyndte han, at støbe naturalistiske gips-skulpturer i naturlig størrelse af ham selv og konen.
En rigtig god kombination at disse også er udstillet sammen med malerierne. Herudover spilles der Rock'n'Roll musik, hvilket Trampedach altid malede til for fuld musik. Især Rolling Stones.
Han præsterede, at male over 150 selvportrætter.
Jeg vil ikke afsløre mere, for det er simpelthen en fremragende og anbefalelsesværdig kunstudstilling, der virkelig må og skal opleves.



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb