Når værkerne er bedre end udstillingen

Jeg må ærligt indrømme, at for mig var "moon skin lucid walk" et dårligt forsøg på at skabe 1 udstilling.
Nok arbejder både Kirstine Roepstorff og Evren Tekinoktay med collage, nok er feminisme et tema i Tekinoktay og Carol Ramas virke og nok er der øjne i Ramas værker og Roepstorffs vindspil.. Men er det virkelig så øjenåbende? Er det virkelig nok til at samle tre vidt forskellige kunstnere, der nok ikke engang har talt sammen om udstillingens udformning?
Carol Rama er, som de også noterer sig i folderen, blot et unødvendigt komma med de meget få værker på udstillingen.
Når det kommer til værkerne af Tekinoktay og Roepstorff, fungerede de allerbedst adskilte. Her kunne man fordybe sig i hver af deres arbejders sprog, og værkerne igennem få en indsigt i det. For i grunden er det nogle meget interessante værker, som dog i kraft af den anden kunstner mister kraft og samling.