I DAG:
Anbefaling - Udstilling

en udfordrende, spændende, men u-julet oplevelse

Julefryd - den gemte by anbefalet af Lea Thomsen
3. december 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
Min kollega-konge og jeg er enige om, at udstillingen er rigtig spændende og udfordrende.
Der er tale om ti meget forskellige 'huse' i et relativt lille rum.
Især videoinstallationens lyd fylder meget i perioder af ca. 2 minutters varighed. En anbefaling er at bruge tid på installationen mens der er lyd på, og se på de andre huse i lyd-pauserne.
Flere af husene var yderst inspirerende og kræver lidt tid og refleksion for at finde ind til budskabet.
Til udstillingen hører et program, der koster 20 kr. Køb det endelig med, det giver en vigtig dimension til udstillingen. Her er små historier i digtform til de fleste af husene. Det giver en god og næsten nødvendig dimension til udstillingen.

Grunden til de 'kun' tre stjerner er følgende:
- det promoveres som en juleudstilling - den kobling havde vi mere end almindeligt svært ved at finde ved de fleste af husene.
- rummet er ekstremt sansemættet og husene står tæt. Vi var heldigvis alene i rummet i den times tid, vi tilbragte derinde. Min forestilling er, at det vil være svært at være mange i rummet og få en god oplevelse.
- videoinstallationens lyd stjal meget af opmærksomheden i rummet. Når den var stille, var der rum til mange andre fine lyde fra andre huse, og plads til lidt fordybelse.

Men tre stjerner med pil op - en fin oplevelse, der kræver lidt tid før husene blomstrer og gror på én. Smukke digte i programmet, der var en fin ekstra dimension til udstillingen.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj