I DAG:
Anbefaling - Udstilling

Nye verdener skabes

Bjørn Nørgaard fra A til Z anbefalet af Leif Norlyk
22. maj 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
Engang imellem må man overgive sig helt og fuldt. Bjørn Nørgaard udstillingen RE-MODELLING THE WORLD lever op til sin titel: Publikum kaster sig umiddelbart sansende, stille undrende, nysgerrigt tænksomme, inspirerede og berusede ud i sammenstykning af nye verdener.

Udstillingen er både let tilgængelig og med store dybder. På et plan bliver man som børn igen - som de seks stk. syv-otteårige, der besøgte udstillingen, mens jeg var der, og som tog den ind med liv og sjæl. På et andet plan stimuleres man (evt. hjulpet på vej af det udmærkede gratis programhæfte) til forfriskende nye betragtninger over vigtige aspekter af den fælles kultur. Man betragter værkerne, lader dem påvirke dybere lag i bevidstheden - og drives nærmest til både at ræsonnere og fabulere - især hvis man er i godt selskab.

Og så fik vi også indtryk af de værker, der ikke lige sådan kan tages på museum: De store offentlige udsmykninger. Sikke en præsentation! Fem projektorer sendte med stor virkning billeder og film til vægge og gulv, så vi svævede over Amagertorv og omsluttedes af gobeliner, bronceborgere fra Holstebro og meget andet - flot timing, og pædagogik på den allerbedste måde.

Endelig et tip til alle præster, som til efteråret modtager et nyt kuld konfirmander. Lad dem gå på opdagelse i installationen DEN SIDSTE NADVER. Med den i baghovedet vil der være grundlag for mange aha-oplevelser under den senere bibellæsning.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr