Fordrer ikke til fri leg

- Besøgt med børnehaveklassebarn.

Umiddelbart ved man ikke, hvem særudstillingen henvender sig til, men efter lidt research på 'science centerets' hjemmeside finder man tilhørende undervisningsmateriale til 2.-9. klasse samt gymnasier. Skydes der med spredehagl?

Det første vi møder er green screens med mulighed for at sende mail med sig selv på insektbaggrund. Set før, men vi tager et billede. Derefter kommer dommen hurtigt - det er kedeligt. Det kan vi selvfølgelig ikke vide, men sådan ser det åbenbart ud fra børnehøjde. Der er ikke gjort noget for at fange på afstand, og det er lidt præmissen, når man går igennem de store rum.

En kuffert der skal pakkes med geometriske figurer i den rigtige rækkefølge og kugler, der kan sendes i rotation om sorte huller, er egentlig det vi når, inden førstesalen kalder.

Her halter teknologien. Flere stedder er den i stykker. Sæbebobler er dog altid sjove, og stemmeforvrængning et hit. Men stort set alle aktiviteter kræver, at man står og læser, hvad det går ud på, og det holder interesseren ikke til, så at kaste sig ud i det med "hvad skal man her?" bliver løsningen. Der er enkelte ting, som sætter gang i egentlig leg, deriblandt dominobane, energicykling og spejlvendt tegning.

Man har helt sikkert fået noget at tage med hjem. Men den kluntede fysikformidling på Store Scene holder ikke. Vi har heldigvis sat os bagerst for at kunne snige os ud, før målet om at få os til at synes, at fysik er sejt.

Ballonopsending fungerer godt til madpakkespisning, men det samlede fornemmelse er, at det lukkede vandland, der først åbner til februar 2012, kunne have været det højdepunkt, nærværende anmelders egne besøg som barn huskes for.