I DAG:
FILM

I'm still here

1. november 2010
Selvudslettende, socialt eksperiment
KAN OPLEVES I HUSETS BIOGRAF I KØBENHAVN

Joaquin Phoenix tog fusen på hele verden, da han sidste år lod skægget og håret gro, og droppede ud af jetset-livet i Hollywood for at forfølge en tvivlsom karriere som rapper. Efter en nærmest autistisk optræden i David Letterman Show og et slagsmål på en fancy natklub i LA som karrierens foreløbige lavpunkter, blev rygterne om Phoenix’ mentale kortslutning efterhånden til avisoverskrifter i både sladderbladene og den seriøse presse. Var han blevet sindssyg, eller hvad?

Den karismatiske stjerne havde imidlertid gjort sig selv til en fiktiv karakter i et rollespil. Et socialt og viralt eksperiment, der alene fungerede i kraft af Phoenix’ berømmelse og den dygtige, mediebevidste manipulation af den opmærksomhed, der følger med.

Casey Affleck dokumenterede Phoenix’ fortabte år, og I’m Still Here’ er en ekvilibristisk leg med - og intelligent kommentar til - mediernes meningsløse interesse for berømtheder. Et minutiøst forberedt kaos, der realiserer intet mindre end avantgardens gamle drøm: at nedbryde grænserne imellem
kunsten og livet. Men han er her stadig. Heldigvis.


Facts
Gennemsnit vurdering:
Premiere:
11. nov 2010 - 26. nov 2010
Film info
Instruktør: Casey Affleck
Medvirkende: Joaquin Phoenix
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr