I DAG:
FILM

Med krop og sjæl

23. oktober 2017
KAN OPLEVES I BIOGRAFER FLERE STEDER I LANDET

MED KROP OG SJÆL er en poetisk, eftertænksom og anderledes kærlighedshistorie, der emmer af sensibilitet og romantik på sin helt egen måde. Den fortæller universelt og rørende om to menneskers forsøg på at nærme sig hinanden og et liv udenfor ensomheden.

Endre og Mária arbejder begge på et slagtehus: Endre er økonomichef, mens Mária er den nyansatte og grundige kvalitetsinspektør med autistiske træk. Chefen på slagtehuset forholder sig mistænksomt til Mária, men Endre synes hun er køn, omend hun holder sig lidt for meget for sig selv og er meget streng, når det kommer til at leve op til regeringens standarder for kød.

Om natten drømmer Mária og Endre den samme drøm. I drømmen mødes de i skikkelse af to forelskede rådyr i skoven, og de opdager det pudsige sammenfald, da en psykolog interviewer dem i forbindelse med en undersøgelse på slagtehuset. Først bliver de to introverte rutinemennesker forlegne, men senere begynder de at sammenligne deres drømme i frokostpausen.

Med tiden kan de ikke ignorere den intimitet og kærlighed, som de så nemt deler i deres fælles drømme. Men en ting er drømme; en anden er virkelighed, og det viser sig at være noget mere besværligt at genskabe intimiteten i døgnets vågne timer.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Premiere:
2. nov 2017 - 24. nov 2017
Film info
Instruktør: Ildikó Enyedi
Manuskript: Ildikó Enyedi
Medvirkende: Géza Morcsányi, Alexandra Borbély, Zoltán Schneider, Ervin Nagy, Itala Békés
År: 2017
Land: Ungarn
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun