1. november 2020
KAN OPLEVES I KØBENHAVN K
Sidste års LUX-vinder som bedste europæiske film er en stærk film om en ung kvinde, der udfordrer både kirke, det mandsdominerede samfund og sin egen familie
Hver januar i en lille by i Makedonien smider den lokale præst et trækors i floden, og hundredvis af mænd springer i for at fange det. Det siges, at held og succes vil følge manden, der fanger korset resten af hans dage. Ved en uventet drejning springer Petrunya også i vandet og formår at fange korset før alle andre; til de mange konkurrenters store vrede - hvor vover en kvinde at tage del i deres tradition? Folk i samfundet, kirken og ikke mindst hendes forældre reagerer vidt forskelligt på den pludselige krise. Helvede bryder løs, men Petrunya står fast. Hun vandt korset - gud skal vide at hun kan bruge lidt held - og for første gang bliver hun faktisk set!