I DAG:
UDSTILLING

SOLO: RITA KERN-LARSEN

10. februar 2019
KAN OPLEVES I AALBORG

Oplev en soloudstilling med Rita Kernn-Larsen, der sammen med blandt andre Wilhelm Freddie var en central person, da surrealismen fik sit gennembrud.

I foråret 2019 præsenterer Kunsten den første soloudstilling i mange år med den danske surrealist Rita Kernn-Larsen (1904-1998). Gennem 1930’erne oplever Rita Kernn-Larsen som få andre samtidige, kvindelige kunstnere stor international anerkendelse i intellektuelle og kunstneriske miljøer. I forbindelse med sin debut i 1934 karakteriserer en anmelder hende sågar som ”en kvindelig, dansk Picasso”. Hun har dét til trods alligevel aldrig helt vundet retfærdig genklang i vores samtid.

Udstillingen SOLO: Rita Kernn-Larsen kaster ikke bare et blik på Rita Kernn-Larsens surrealistiske storhedstid i 1930’erne, men også den senere del af kunstnerskabet, som er blevet mindre belyst gennem årene. I udstillingen vil man således kunne følge Kernn-Larsens virke gennem alle årene; fra 1930’ernes drømmende og dragende scenarier og mystiske figurer til hendes senere års naturalistiske landskaber, finurlige collager og keramiske værker.

For at kaste et samtidigt blik på Rita Kernn-Larsens samlede virke har Kunsten inviteret den danske samtidskunstner Kirstine Roepstorf (f. 1972) til at iscenesætte udstillingen. Roepstorff har senest markeret sig på Venedig Biennalen i 2017, hvor hun repræsenterede Danmark. Med udgangspunkt i Kernn-Larsens kunstneriske univers vil Kirstine Roepstorff skabe et nutidigt, levende og sanseligt møde med udstillingens værker.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Gl. Holtegaard.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Opleves fra:
7. feb 2019 - 5. maj 2019
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb