6. februar 2016
- Asger Jorn i Canica Kunstsamling
KAN OPLEVES PÅ MUSEUM JORN I SILKEBORG
Maleriet ”I begyndelsen var billedet” gør det muligt at diskutere en af Asger Jorns (1914-1973) vigtigste pointer. For Jorn var billedet mindst lige så vigtigt som ”ordet”. Maleriet I begyndelsen var billedet er Jorns forsøg på at gøre op med åbningsreplikken i Johannesevangeliet: I begyndelsen var ordet. Jorn ønskede, at publikum selv færdiggør historien i billederne, og på den måde åbnede han op for, at alle og enhver – uden forudsætninger – kan forstå kunsten. Jorn så billedet som en almen menneskelig og yderst folkelig udtryksform, der her i Norden har haft større betydning end ordet.
Canica Kunstsamling er stiftet af den norske erhvervsmand Stein Erik Hagen. Stein Erik købte i år 2000 sit første Jorn værk ”Grædeøjne” fra 1940. Det helt afgørende skridt i retning mod at etablere en decideret Jorn-samling blev taget i år 2003, hvor det blev muligt at erhverve et af Jorns vigtigste malerier fra Metallicas danske trommeslager Lars Ulrich: ”I begyndelsen var billedet” (1965-66). På det tidspunkt det dyreste danske maleri nogensinde solgt på auktion.
Udstillingen består over 120 oliemalerier, grafik og keramik af Jorn Canica Kunstsamling. Hvoraf mange af dem normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. Canica Kunstsamling er en af de største private samlinger af sin art. Til udstilingen er udgivet et gennemillustreret katalog på 200 sider med hvor fem eksperter fra Danmark, Norge, USA og Tyskland diskutere Jorns tanker om ”I begyndelsen var billedet”.