22. september 2011
KAN OPLEVES PÅ DAVIDS SAMLING I KØBENHAVN
En kunstudstilling om det som ikke kan udstilles: Den religiøse oplevelse og selvets opløsning i mødet med Gud.
Sufismen, den islamiske mystik, opstod i det 7. århundrede og sufierne selv mener, at Muhammad var den første sufi. For sufierne er målet enheden med Gud, og vejen dertil går blandt andet gennem meditation, trance og selvforglemmelse, gennem askese, musik og recitation.
Sufismen står i kontrast til den ortodokse islam ved sit entydige fokus på det personlige gudsforhold og troen på individets sammensmeltning med Gud, bl.a. gennem musik, meditation, dans og poesi. Nøgleord i sufismen er åndelighed, inderlighed og kærlighed.
Hemmelighedsfulde tegn, lykkebringende amuletter, kærlighedsdigte, dansende dervisher og spyd til at stikke sig med. En særudstilling om den islamiske mystik sufismen, hvor man kan opleve det aftryk, denne religiøse strømning har sat på kunst, poesi og kunsthåndværk i den islamiske verden.