I DAG:
UDSTILLING

SUSANNE USSING


29. august 2014
- i vadestedet mellem lykkelig virkelighed
KAN OPLEVES PÅ DEN FRIE UDSTILLINGSLOKALER I KØBENHAVN

Gennem udvalgte nedslag i Susanne Ussings vidtforgrenede værkproduktion belyser og perspektiverer udstillingen hendes indsats indenfor både kunst og arkitektur. Susanne Ussing døde i 1998 som kun 57-årig og hendes produktion af sanselige, rumlige, poetiske og politiske værker har aldrig været vist samlet i al sin mangfoldighed. Nu vil den kunne opleves i Den Frie Udstillingsbygning, hvor udstillingsprogrammet for 2014 – i anledning af den igangværende udvidelse og 100-års jubilæet for huset – har fokus på forholdet mellem kunst og arkitektur.

Arkitekt Carsten Hoff, Susanne Ussings samlever og mangeårige partner i tegnestuen Ussing & Hoff, har for første gang åbnet samlingen af efterladte værker. Dermed er det blevet muligt, med udstillingen i Den Frie, at sætte fokus på de interessante problemstillinger Ussings virke rejser og som i dag har fået fornyet aktualitet ved den cross over-tilgang, som kunstnere og arkitekter i stigende grad benytter sig af.

Med arkitekturprojekter som Thylejeren, sanseudstillingerne målrettet til børn og en lang række projekter i det offentlige rum, var Susanne Ussing banebrydende for sin samtid. Selvom hun var stærkt påvirket af tidens strømninger, gik hun sine egne veje. Hendes livsværk strækker sig over en lang række medier, materialer og kunstneriske udtryksformer og bærer præg af en sjælden nysgerrighed, poetisk sans og en lyst til at udforske materialerne. Hendes produktion går fra keramiske værker, skulptur og installation over collage og tegning til arkitektur, ofte af meget eksperimenterende og visionær karakter. Hun lod sig ikke begrænse af konventioner og skel mellem eksempelvis billedkunst og ’social design’, boligbyggeri og udsmykningsopgaver. Samtidig var hun ikke bange for at kaste sig ud i projekter, som set med datidens øjne ikke var helt politisk korrekte. Vinduesudsmykningerne hos Nørgaard på Strøget, som Ussing gennem en årrække skabte, matchede ikke Kvindebevægelsens holdning til modebranchen, der ansås som kvindeundertrykkende og mandsdomineret. Men for Susanne Ussing var der noget helt andet på spil, nemlig kunsten, arkitekturen og hvordan disse kunne integreres i samfundet og der igennem give betydning.

Susanne Ussing arbejdede vedvarende for at forstå, perspektivere og formidle samtidens behov for andre måder at forholde sig til kunstneriske udtryk og menneskelige omgangsformer på. Udstillingen i Den Frie vil vise disse aspekter af Ussings virke, rumlig grundforskning og materialeudvikling, som både placerer hende i sin samtid, men også aktualiserer hende i en nutidig kontekst.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Opleves fra:
16. aug 2014 - 28. sep 2014
Udstilling info
Den Frie Udstillingsbygning slår dørene op for en omfattende soloudstilling med billedkunstner og arkitekt Susanne Ussing.
Udstillingen er tilrettelagt og udviklet af Carsten Hoff og Dola Bonfils i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj