I DAG:
UDSTILLING

OUT OF OUSIA

21. september 2018
KAN OPLEVES I KØBENHAVN

Kunstkometen Alicja Kwades (f. 1979) første store soloudstilling i Danmark

Med afsæt i en poetisk minimalisme og kraftfulde skulpturer har den polskfødte kunstner skabt en udstilling, der stiller spørgsmål til videnskaben og sociale konventioner. En vase skabt af støvet fra en blendet PowerMac, surrealle spejlinger og et helt nyt værk skabt særligt til udstillingen bestående af enorme stenkugler der let svæver i luften er blandt de skulpturelle elementer, der udgør udstillingen, og som er med til både at overraske og skabe eftertanke.

Alicja Kwades skulpturlandskaber består ofte af familiære objekter og gængse materialer fra naturen som fratages deres vante funktion og gives nye egenskaber og værdi. Tyngder, overflader og materialer præsenterer og opfører sig anderledes end de plejer: Småsten er slebet som var de diamanter, kul er forklædt som guldbarer og grene, glas og kobber rejser sig fra jorden og ophæver tyngdekraften. Naturens fysiske love sættes ud af spil og Alicja Kwade tager os ind i hendes bøjede virkelighed, som både er genkendelig og fremmed, nær og fjern, virkelig og uvirkelig.

Gennem kunsten stiller Alicja Kwade spørgsmål til vores forståelse af abstrakte størrelser som tidens, rummets og lysets natur, til fysikkens love, naturvidenskabens gåder og til de dybe sociale konventioner, som er grundsten i vores virkelighedsforståelse. Hun rejser disse store spørgsmål på en let, poetisk og humoristisk måde, som gør én både nysgerrig, forundret og underholdt.

Alicja Kwade har gennem det seneste årti vundet global opmærksomhed og sikret sig en prominent plads på den internationale samtidskunstscene. Hendes bemærkelsesværdige karriere omfatter udstillinger på førende museer og gallerier som Londons Whitechapel Gallery, Berlins Hamburger Bahnhof og Venedig Biennalen.

Udstillingen er produceret i samarbejde med Creator Projects og kurateres af mag. art Marie Nipper, tidligere overinspektør på ARoS og senior curator på Tate Liverpool i England, nu direktør for Copenhagen Contemporary. Marie Nipper kuraterede den anmelderroste John Kørner udstilling Altid Mange Problemer på Kunsthal Charlottenborg i sommeren 2017.

Udstillingen støttet af 15. Juni Fonden, 303 GALLERY (New York), A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, KÖNIG GALERIE (Berlin/London) og Statens Kunstfond.

Louisiana Channel har besøgt Alicja Kwade i hendes studio i Berlin. Se Kwades værker, hvor enorme stenkugler let svæver i luften, og hør hende fortælle om hendes fascination af tiden, rummet og tyngdekraften. Se videoen her.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Opleves fra:
21. sep 2018 - 17. feb 2018
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb