I DAG:
MUSIK

Juncker og konservesfabrikken

12. december 2013
KAN OPLEVES VED AT DOWNLOADE ALBUM

Der er mange måder, at gøre status på og indenfor rockmusikken er den simpleste at samle en røvfuld skæringer fra ned gennem årerne og smide dem på markedet under bannere som ”Best of Bla-Bla” eller ”Greatest Dit & Dat”. Her kan lytteren så lægge øre til den pågældende kunstners hits, uden ubehagelige overraskelser og med genkendelsens glæde i højsædet. Fred med det. Men man kan altså også gøre som den uforlignelige sanger og sangskriver Juncker og skide på ”plejer” for i stedet samle et hold musikere fra hele spekteret (inklusive jazz, folk og … opera!), døbe holdet Konservesfabrikken og så i dette livlige regi genindspille otte sange fra karrieren, garneret med tre nye kompositioner. Tilmed live i studiet under ledelse af den kyndige producer Anders ”Ormen” Christophersen, som har været med til at føje nye klange til Junckers klangarsenal.

Det har med albummet L’esprit de l’escalier 99-13 ikke været hensigten fra kunstnerens side at stable sine hits oven på hinanden, og dem har der ellers været en del af ned gennem årene, lige fra sangen ”Så blev det sommer igen” med Junckers første band, Bloom, blev Ugens Uundgåelige helt tilbage i 1996. Tværtimod har han fravalgt at genindspille sin måske kendteste sang, ”Mogens og Karen”, i denne sammenhæng, for derved at fremhæve andre aspekter af værket. Det vil første række sige den monumentale trilogi, han skabte i midten af nullerne, Snork City (2004), Det Sorthvide Hotel (2006) og P.t. (2007), hvor han gav sit bud på historien om rejsen fra barn til voksen, et værk uden sidestykke i dansk rockmusik. Men så sandelig også det åndeløst betagende comeback fra 2012, Noia Noia, en af de mest indædt udfordrende danske rockplader nogensinde, produceret med tæft og finesse af åndsfællen Henrik Balling. Og så er her endelig også blevet plads til titelsangen fra albummet På Flugt Fra Alting, som udsendtes med orkesteret Junior i 2000. Hvorved cirklen på fornemste vis sluttes.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
20. december 2013
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb