9. april 2024
‘As Time Passes’ er en transcenderende musikalsk rejse, der udvisker de traditionelle roller i trioen og hylder jazzen som en flydende og alsidig udtryksform. Der er stor frihed i det interne samspil, og ånden fra Bill Evans Trio, free-jazz ensemblet Air og den paneuropæiske jazzscene svæver over vandene.
Energiske grooves, instrumentalt håndelag og et eftertænksomt rubato blander sig med et moderne ECMsk tonesprog og undertoner af folkemusik. Albummet kombinerer kompositorisk klarhed med spontaniteten fra livekoncert, og der skabes en naturlig overgang mellem grænser og generationer. Med Lufts avancerede og overdubbede lag af akustisk guitar, stor rumklang og kontrapunktiske melodier vokser triolyden i en fordybende verden af teksturer.