I DAG:
MUSIK

Wolf River

1. november 2014
DOWNLOADES VIA LINK

Wolf River er et ungt dansk alternativt folk-rockband. Med et ben i deres forældres ungdomstid og et ben i deres egen, spiller de en både traditionel og progressiv rockmusik, der blander folk, shoegaze og psychedelia, og med tekster der reflekterer over kærligheden, ungdommen, meningsløsheden og altings forgængelighed. Fra start lagdes der stor vægt på ærligheden i musikken; dvs. bestræbelsen efter ikke konsekvent at udøve en bestemt stil, men derimod inddrage inspirationer på tværs af genrer, for at opnå et særegent musikalsk udtryk.

Bandet blev grundlagt i april 2012 som en ydmyg folk-kvartet, efter at pianist Simon Kærslund, bassist Alexander Bærtelsen og forsanger Troels Obbekærs shoegaze-band, som de startede i folkeskolen, var gået i opløsning. De skrev en række folk-inspirerede sange, og dannede Wolf River sammen med guitarist Asger Hald. De havde ingen decideret trommeslager, og Obbekær bemandede både akustisk guitar, stortromme og hi-hat, og sang samtidigt. Efter et halvt års tid blev deres minimalistiske instrumentale grænser udvidet med optagelsen af trommeslager Johannes Quist, der føjede nye nuancer til bandets musik. Deres folk-sange med udgangspunkt i den akustiske guitar fik et mere psykedelisk og rock-inspireret præg, da de nu blev spillet med fuld bandkonstellation.

Året 2013 bød på en række koncerter i bl.a. Odense, Skanderborg og København, hvor bandet udviklede deres koncert- og sammenspilsmæssige erfaring. Efter publikums indtryk drog musikken paralleller til bl.a. Crosby, Stills, Nash & Young, og vokalen til Morrissey og Jeff Buckley (der i øvrigt druknede i netop Wolf River, Tennessee).

I sommeren 2013 påbegyndte Wolf River indspilningerne af deres debutalbum ’A Seed Among All The Trees’ med producer Tobias Frank. Indspilningerne mundede ud i en kontrakt med Target Records til de omkring 20 år gamle musikere. Wolf Rivers debutudspil ’A Seed Among All The Trees’ udkommer i november 2014 og inkluderer bl.a. singlen ’Crossroads’.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
10. november 2014
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb