I DAG:
MUSIK

Dead Young Oaks

13. juni 2015
KAN OPLEVES VED AT DOWNLOADE ALBUM

Bag navnet Dead Young Oaks gemmer der sig sangskriveren Rasmus Arbirk Larsen, som gennem de seneste to år har arbejdet intenst på at udvikle sit musikalske udtryk. Dead Young Oaks blev i foråret 2013 udvalgt som ét af 12 bands til årets karrierekanon af DR, og har siden udviklet sig fra at være et band til et egentligt soloprojekt.

På en bund af elektroniske beats og en følsom organisk sangskrivning, inspireret af bl.a. Bright Eyes, Paul Simon og Sigur Ros, står Dead Young Oaks for et melodisk og melankolsk udtryk – formidlet af Arbirks bløde klang og poetiske sangskrivning.

Dead Young Oaks er “opkaldt” efter Rasmus´ farfar, eller rettere mindet om hans farfar – som arbejdede i en trælast, havde et udstoppet egern i stuen og et hjem i et skovbryn midt i en skov af egetræer. For Rasmus er denne association og spirituelle tilgang til sine minder og liv helt naturlig. Ved siden af musikken har Rasmus nemlig en anden stor passion – da han noget usædvanligt for en ung mand i 20erne, er aktiv og udøvende katolik:
“Den katolske kirke har vist sig at være mere end et smukt fællesskab. For mig handler den katolske tro om at finde ind til sandheden om kærlighed og så godt som muligt prøve at udleve og udvise den kærlighed“.

I forbindelse med sit engagement i den katolske kirke, har Rasmus haft overvejelser om at blive katolsk præst. Han tog derfor på retræte i et Benediktiner kloster i Luxembourg, hvor han brugte det meste af tiden i stilhed, på bøn og fysisk arbejde.
“Det har dog vist sig siden at det er en vej der ikke ligger nemt for mig, og efter noget tid hvor jeg har været dybt forelsket, må jeg nok indse at det ikke er den vej jeg skal gå.”

Albummet er nemlig en dagbog over en længere periode hvor Rasmus har haft en følelsesmæssig nedtur. Det er en fortælling om at miste troen på kærlighed, falmende venskaber, død, ensomhed, isolation, men også håbet om at kunne rejse sig igen. Pladen leveres med både alvor og et uhøjtideligt smil på læben.
"Med albummet prøver jeg at lægge nogle episoder i mit liv fra mig. Jeg prøver gennem teksterne, at bearbejde de følelser jeg har haft, som har holdt mig vågen. Måske helt ind til kernen prøver jeg at starte et nyt kapitel i mit liv, få ryddet op og smidt ud. ”

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
19. juni 2015
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb