I DAG:
MUSIK

De efterladte

20. september 2013
KAN OPLEVES VED AT STREAME ALBUM

De Efterladtes andet album, Alvorsord og etagevask, som udsendes d. 30. september 2013, er en samling lavmælte og højstemte sange, der musikalsk nok hører hjemme under rockens efterhånden brede vinger, men det er ikke musik, som råber højt, her er hverken bas eller trommer, her er ingen sanger som krænger sin sjælesorg ud i desperate skrig og kun sjældent høres en forvrænget elektrisk guitar. Alligevel, eller måske netop derfor, gør musikken indtryk. Udtrykket er intimt, men intenst. Der arbejdes med pauser, antydninger og stemninger, man kunne fristes til at kalde det kammermusik. Teksterne er oftest enkle, egensindigt poetiske og absolut alvorlige, men – som albumtitlen antyder – tit med tungen i kinden og afleveret med en pokerfjæset intonation. Peter H. Olesen nærmere foredrager sine tekster end egentlig skønsynger, og multiinstrumentalisten Michael Lund spiller ikke én tone for meget. De efterladte er en duo og ikke et band. Og det skal kunne høres, mener De efterladte, der hellere vil underspille end spille med musklerne.

De efterladte er Peter H. Olesen (sanger og sangskriver) og Michael Lund (musiker og komponist). Begge har befundet sig på den danske scene de sidste 30 år – og de to har spillet sammen de seneste 15. Først i en anden duo, Olesen-Olesen, hvor Peter var frontfiguren og Michael den trofaste og lydhøre akkompagnatør, men siden Olesen-brødrene gik hvert til sidst i 2007, har Peter og Michael spillet sammen som ligeværdigt par. I 2011 udkom debutalbummet Traditionen utro, som blev fornemt modtaget af pressen og en lille, men stædig voksende lytterskare. En del af disse lyttere er så dedikerede, at de på forhånd har støttet De efterladte økonomisk ved at bidrage til en crowdfunding, som sikrer at albummet udover at udkomme som cd og download også vil kunne fås i en vinyludgave, altså som god gammeldags lp.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
26. september 2013
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb