I DAG:
MUSIK

I COULD KILL YOU IN A THOUSAND WAYS

14. oktober 2018
KAN OPLEVES I HELE LANDET

"Et parteret lig er lig med en sød melodi”, siger sangerinden og komponisten Nanna Bech med et glimt i øjet med reference til hendes debutalbum 'I Could Kill You In a Thousand Ways', som udkommer 16. november 2018.

”Jeg har skrevet sange, siden jeg var 13 år, og var i mange år meget privat omkring dem, men drømmen om at udgive min egen musik har altid stået højt på listen over ting, jeg skal nå, før jeg bliver senil, multihandikappet eller trampet ned af en flok vilde bisonokser”, siger Nanna Bech.

Albummet 'I Could Kill You In a Thousand Ways' indeholder 9 velkomponerede sange med overraskende tekster og en musikstil, der placerer sig et sted mellem singer-/songwriter, indiepop og folk.


Det frastødende bliver bare mere spiseligt, hvis det er pakket godt ind
Nanna Bech skriver selv sin musik, og en stor del af hendes tekster er dystre og skæve.
Det er ikke en lang række ulykkelige kærlighedssange, som præger hendes debutalbum. Det er et album med masser af kant, omend der måske går lidt tid, før man opdager det. Lytter man ordentligt efter, bliver man overrasket over den skævhed, Bechs tekster indeholder. Teksterne står i midlertidigt i stærk kontrast til hendes musik og den milde pigede sangstemme.

”Teksten har altid været vigtig for mig. Det må aldrig være ligegyldigt eller pænt for skønhedens skyld. Skal det være skønsang, så skal der være noget, der ligger og ulmer nedenunder. Jeg dyrker kontrasten. Hvis jeg har en sørgelig historie, jeg gerne vil formidle, bliver det hurtigt for meget, hvis jeg også vælger at spille den i mol med et tungt strygerorkester. Der skal være en balance i tingene. Et parteret lig er lig med en sød melodi, som jeg plejer at sige”. Det frastødende bliver bare mere spiseligt, hvis det er pakket godt ind”, siger den 33-årige sangerinde.

Om Nanna Bech
Nanna Bech er oprindeligt fra Silkeborg, men har haft sit musikalske virke i Aarhus igennem de sidste mange år. Nanna Bech blev færdig på Det Jyske Musikkonservatorium sidste år og er indtil nu bedst kendt som sanger i Between Music og fra bandets undervandskoncert ’AquaSonic’. Nanna Bech har endvidere medvirket på Kulturhovedstad 2017-projektet 'Aarhus simpelthen’ af Apperaat sammen med tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm og Jørgen Carlsen (tidligere Testrup Højskole).
Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
16. november 2018
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb